Hvad er stenpapir?

Stenpapir er et alternativt papir, lavet af knust kalksten og hdpe. Blandingsforholdet kan variere, alt efter hvad papiret skal bruges til. Modsat almindelig papir, bruges der ikke træ, kemikalier, blegemiddel eller vand i produktionen af stenpapir. Det betyder, at vi kan genoprette vores frodige skove og spare miljøet for urent vand fra papirproduktionen. Stenpapir er lavet med kalk, der kommer som et biprodukt af mineindustrien.

Papiret er fugt og vandafvisende, hvilket gør det et super produkt til udendørs brug men også til opbevaring af noter, tegninger eller malerier og går ikke i forrådnelse. Papiret får sin naturlige hvide farve fra kalk og misfarves ikke henover tid. Stenpapir er et slidstærkt materiale, grundet dens indhold af hdpe. Hdpe er en type 2 plast, som nedbrydes af solens UV stråler. Hvis papiret skulle, mod forventning, ende i naturen, nedbrydes det over 6-12 måneder.

Stenpapir er et dejlig blødt materiale at skrive på, og kræver mindre blæk end almindelig papir. Vi anbefaler at man bruger den vandtætte kuglepen af Uniball eller Markie tusser, men man kan skrive med alle skriveredskaber.

Da Stenpapir ikke har fibre, kan man ikke knække papiret. Det betyder at du desværre ikke kan lave papirfly ud af papiret, men også at hvis papiret bliver bøjet, kan du folde det ud igen. Man kan ikke printe på stenpapir med en almindelig printer men med offset, hvilket er årsagen til at man skal bestille større antal, før det kan svare sig at bestille stenpapir.

Hvad kan man bruge stenpapir til?

Stenpapir kan erstatte de fleste produkter almindelig papir bruges til. De mest populære produkter vi laver er notebøger, notesblokke, forsendelsesposer, kuverter og ziplock poser. Vi kan også lave bøger, plakater, visitkort, brochurer, flyers og meget mere. Stenpapir kan desværre ikke bruges som almindelig printerpapir.

Hvilke typer stenpapir findes der?

Vi laver produkter med tre forskellige slags stenpapir; RPD, RBD og ST. RPD og RBD er begge med 80% kalk og 20% hdpe og føles som papir. RPD har en lavere massefylde end RPD og vejer derfor mindre pr. m2. ST er et termoformningspapir, med 60% kalk og 40% hdpe. ST papiret kan bruges til at formstøbe forskellige produkter, såsom engangsbestik, produktemballage og mademballage.

Hvilke tykkelser kan stenpapir fås i?

Forneden kan du finde de forskellige papirs tykkelser.

Type Tykkelse Tæthed Vægt
um g/cm3 (g/m2)
(micrometers)
(RPD) Rich Mineral Paper Double Coated 100 1.2 120
120 144
140 168
160 192
180 216
200 240
(RBD) Rich Mineral
Board Double Coated
250  1.5 375
300 450
350 525
400 600
(ST) Stenpapir Termoformning 400 1.6 640
500 800
600 960
700 1120